Hjemmeværnet, Søværnet og NATO vs. russerne
Hjemmeværnet mod den store, russiske overmagt.Folk grinede af Hjemmeværnet, men man vidste ikke, om russerne kom i morgen eller ej, og det var ubehageligt. Var de kommet, kunne Danmark ikke have gjort noget mod overmagten. Uden NATO var det gået os som Estland, Letland og Litauen. Hjemmeværnets folk tog opgaven alvorligt, og sammen med Søværnet og NATO sørgede de for, at russerne holdt sig væk. Ingen ønskede, at russerne kom, og det gjorde de heldigvis heller ikke.
Pontoppidan: "Vi skulle tages alvorligt som NATO-partner, selvom vi ikke havde mere end tre krykhusarer og en slangebøsse". Det danske forsvar var også meget begrænset. "Vi kunne være stolte af at være en dråbe i spanden, men alt talte med."